ERRITSØ SVØMMEKLUB

SVØMME SKOLEN

Et Varmt velkommen til vores svømmeskole i Erritsø svømmeklub.

I Erritsø svømmeklub vil vi gerne lære alle at svømme, uanset alder og niveau. Vores samarbejdspartner er DGI Svømning, som sammen med en række store svømmeklubber har udviklet et svømmeskolekoncept baseret på et fagligt fundament, erfaring og veluddannede instruktører. 

Vi har i svømmeskoleudvalget gennem det sidste år (Siden efteråret 2016) arbejdet på at tilpasse konceptet til Erritsø svømmeklubs værdier, så alle sikres en sjov tid i vores svømmeskole og lærer at svømme.

Vi tilbyder 6 holdtyper i vores svømmeskole med hver deres mål og niveau. Alle holdniveauer har passende udfordringer.

·         Mini-svøm

·         Svøm og leg

·         Begynder

·         Let øvet

·         Øvet

·         Talenthold

I år vil alle der svømmer på svøm og leg samt begynderhold få deres helt egen svømmebog så både forældre og børn kan følge med i udviklingen indenfor de 5 grundfærdigheder og stilarterne.

De 5 grundfærdigheder:

·         Vejrtrækning

·         Elementskifte (fra vand til land eller land til vand)

·         Balance (herunder også glide-/flydeevnen)

·         Dykke

·         Bevægelse i vand (dynamik, drivkraft, fremdrift og modstand i vand)

Svømmebogen er svømmerens helt egen. Udover målsætninger er der sjove opgaver og plads til at sætte klistermærker i så snart de nye færdigheder er lært. Hele 4 gange i løbet af sæsonen afholder vi mærkedage, hvor alle svømmerne kan vise hvad de har lært og få et klistermærke til sin svømmebog.

Vores instruktører og hjælpeinstruktører er uddannet til det nye koncept og glæder sig utrolig meget til at byde alle svømmerne velkommen i bassinet.

Vi ved at al forandring kan tage lidt tid, så vi håber I alle vil hjælpe os godt i gang og har I spørgsmål så kom til os. Vi er ofte i hallen og ellers er i velkommen til at kontakte os. Vi ses i svømmehallen.

Oversigt over svømmemærker findes ved at klikke på nedenstående link.
HOLDTILMELDING
BØRN & UNGE
HOLDTILMELDING
VOKSEN
Erritsø-Hallen - Krogsagervej 42 - 7000 Fredericia